Skolens åbne/lukketider
Glitner åbningstider
Glitner er åben på alle skoledage om morgenen 6.30-8.00 og igen fra skoleskema slut til kl.17. Fredag til kl. 16.30. På skolefrie dage har Glitner åbnen fra kl.6.30-17.00 mandag til torsdag og fredag kl.16.30.
Der er lukket i efterårsferien, dagene mellem jul og nytår, vinterferien, fredag efter Kristi Himmelfartsdag, og i sommerugerne er der lukket i 3-4-5 uge af sommerferien. På Grundlovsdag er der lukket.
De dage, hvor bh.kl.-3.klasse skal starte dagen i enten svømmehallen eller til idræt på Efterskolen, bliver de fulgt afsted kl.07.35 med en lærer. Dette foregår på cykelhold (brug af cykelhjelm er obligatorisk).
Udover normal skoletid
Det er almindeligt, at børnene opholder sig på skolen ud over normal skoletid. Det er de velkomne til. Det er et princip, som skolen altid har vægtet højt, idet skolen jo er alles. Her er ingen pasning af eleverne, kun en vagtlærer, der kan skride ind, hvis legen bliver for voldsom, nogen trænger til at komme hjem, eller nogen kommer til skade. Vagtlæreren lukker skolen kl.16.00 og 15.30 om fredagen.