Værdigrundlag

Aabybro Friskole bygger på den Grundtvig-koldske skoletradition. Det vil sige, at vi som skole vægter:

  • Livsoplysning: Vi er en skole, der forbereder eleverne til det liv de lever nu, og det liv de skal leve i fremtiden. Vi er mennesker i kraft af den samfundsmæssige og historiske sammenhæng, vi er en del af.
  • Det hele menneske: Vi er en skole, der vægter ikke kun faglige kundskaber, men også muligheden for at udfolde sin fantasi og praktiske kunnen. Vi tager udgangspunkt i den enkelte elev.
  • Det levende ord: Vi er en skole, hvor fortælling, morgensang, emneundervisning og samtale vægtes højt. 
  • Oplive og oplyse: Vi er en skole, der vægter at give eleverne lyst og motivation til at lære gennem praktiske/musiske aktiviteter, trivselsdage, fagdage og emnedage.
  • Det forpligtende fællesskab: Vi er en skole, der vægter, at alle har værdi og derfor har noget at byde ind med i fællesskabet. Vi udvikler os i kraft af hinanden, og derfor vægter vi, at elever, forældre og ansatte deltager aktivt i skolens fællesskaber.

 

De Grundtvig-koldske skoletanker har vi omsat til Aabybro Friskoles kerneværdier:

Trivsel, Udvikling og Fællesskab

Sådan sætter vi værdierne i spil

Trivsel

Tæt samarbejde mellem skole og hjem

  • Gensidig orientering om barnet præget af tillid og respekt
  • Skolen tilbyder forældresamtaler, forældremøder og hjemmebesøg
  • Der udgives på ForældreIntra månedsbreve, emnebreve m.m. der orienterer om hverdagen. Her finder man desuden ugeplaner for de enkelte klasser

 

Socialt medansvar

  • Skolen ænsker at have et godt fysisk og psykisk undervisnings- og arbejdsmiljø for både elever og ansatte
  • Skolen tager bedst muligt hensyn til den enkeltes livssituation i fællesskabet
  • Skolen, forældre og elever anerkender forskelligheder

 

Positivitet og glæde i hverdagen

  • Vi vægter, at eleverne oplever personlig, faglig og social trivsel
  • Aktiviteter, der samler små og store elever på tværs af årgangene
  • Morgensang, musik, fællestime og fortælling
  • Overskueligt miljø med gode og tætte relationer til både børn og voksne
  • Dejlige udeområder, der indbyder til bevægelse og fri leg

 

 

Udvikling

Faglig kompetence

  • Undervisning i klasser og i fleksible grupper på tværs af aldre og fag
  • Skærpelse af elevens nysgerrighed gennem forskelligartede aktiviteter, gæstelærere, praktik, virksomhedsbesøg, hytteture, emnedage, fagdage, udflugter m.m.
  • Fokus på barnets ressourcer med mulighed for særligt tilrettelagt undervisning
  • Fagtilbud, der følger Fælles Mål

 

Social og personlig kompetence

  • Forpligtende fællesskaber i fællestimer, teaterforestilling, tutorklasse, rengøring af klasser og fællesområder m.m
  • Trivselsdage, MOT i udskolingen
  • Mulighed for AKT-forløb for enkelte elever
  • Skolen udvikler elevernes demokratiske dannelse gennem eksempelvis elevmøder, evalueringer, trivselsundersøgelser og vi har to elever, der er uddannet undervisningsmiljørepræsentanter.

 

Evaluering

  • Løbende evaluering af barnets faglige, personlige og sociale kompetencer til skole-hjemsamtaler 2 gange om året, samt ved behov
  • Evaluering af læsning og matematik på udvalgte årgange
  • 9. klasses afgangsprøve
  • Personlig udtalelse efter 9. kl.

 

 

Fællesskab

Arrangementer

  • Fællesskab på tværs af årgange er indlagt i skoleskemaet: morgensang, emne, idræt, svømning, fællestime, skolevenner m.m
  • Elevarrangerede fællesspisninger, diverse klassearrangementer, forældrehygge m.m.
  • Julefest, fastelavnsfest, sommerfest, tutorfest for skolevenner (5. kl. + førskolebørn), 9. kl. dimissionsfest og nytårsfest. Disse aktiviteter fremmer helt naturligt både skolens elev- og forældrefællesskaber
  • Forældrene er en stor del af både planlægning og afvikling af mange af skolens arrangementer

 

Åben skole

  • Åbent lærerværelse
  • Forældre er altid velkomne til at besøge os både i undervisningen og i Glitner
  • Mulighed for at blive på skolen og hygge sig med sine kammerater efter endt undervisning
  • Brug af skolens faciliteter udenfor skolens åbningstid

 

Ansvar for skolens faciliteter

  • Forældre- og elevrengøring, både i forhold til ugentlig rengøring, hovedrengøring to gange årligt og arbejdsweekender
  • Enkelte elever fra udskolingen er ansat som “Støvsugerbande”
  • Fælles oprydninger både inde og ude
  • Dukseordning